top of page
Forfatters billedeAnne-Mette Karstad

Noget om achievements...



I dag skriver jeg CV for første gang i flere år og det er faktisk en hel del mere spændende end hvad jeg lige havde forestillet mig……for hvad i alverden skriver man på sådan et, når standarten ikke giver mening mere ?


Ser på mine gamle CV’ers strømlinede opremsning af achievements -ansættelser, udstillinger, kontrakter, fine bundlinjer og flotte resultater. Og det sjove er, at meget af det havde jeg fuldstændigt glemt…..seriøst, hvordan faaaan kan man glemme, at man har udstillet på freaking MOMA ??!! Ha ha ha ….Det kan man fordi det er så helt utroligt ligegyldigt !


Så imens jeg stykker mit nye CV sammen, får jeg lyst til at sætte de achievements på, som rent faktisk betyder noget:


-At have fået et fuldstændigt vidunderligt barn ud af et fuldstændigt håbløst parforhold.


-At have samlet mig selv og mit liv langsomt sammen igen, stykke for stykke, med gode venners hjælp, efter at alt er eksploderet imellem hænderne på mig.


-Igen og igen at risikere, at ligne en total idiot for at insistere på at leve livet på mine præmisser og ændre kurs undervejs, når det har vist sig at jeg har taget fuldstændigt fejl.


-At langsomt turde åbne det der lille sårede hjerte op for kærligheden igen…ikke bare kærligheden til en anden, men til mig selv og til livet.


-At se mig selv i spejlet og efter år med tvivl og skam over alle mine utilstrækkeligheder, pludselig være stolt af den jeg er, det jeg laver og den måde jeg gør det på.


Det er squ da achievements der er værd at remse op !


Det har taget lidt tid -sådan ca 37 år, men hey ...…nu er jeg her -endelig med et CV som rent faktisk betyder noget og som jeg er stolt af.


Det er squ da det fedeste at finde ud af på sådan en helt almindelig mandag : )






5 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page